Forsat fra beretning fra side et. M/S Gautatyr

M/S Gautatyr

 

Forsættelse fra side 1

Part II. 

 

Afmønstrede Esso Odin d.28.12.58, allerede den 11 01.59 var det tiden igen at stikke til søs, denne gang med det gode skib "Gautatyr" rederiet Myren.

Skibet var nybygning fra Nakskov Skibsværft. Besætningen var blandet, men dog med overtal af nakskovitter. Mønstrede som letmatros og kom til at gå hundevagten sammen med en ældre matros fra Nakskov (mener han hed Adolf men er ikke sikker).

 

Rejsen gik til Sverige efter papirmasse til Staterne, Bottenbugten var på dette tidspunkt godt is belagt. Men det var dog ikke til nævneværdig besvær for sejladsen. Efter lastningen gik turen som sagt til Staterne. Dog ikke en helt problemfri tur. Ved passagen af Drogden fyr tog vi grunden, kom dog fri ved egen kraft. Sejlede op til Gøteborg, hvor vi lå uden for skærgården – skibets bund skulle undersøges af en dykke for at se om der var sket skade på skroget. Det fore gik ved at der blev trukket en stilling tværs under skibet så dykkeren kunne gå på. Det var en lørdag eftermiddag og da min 12 -16 vagt var overstået. Var alt roligt og normalt. Ved skaffetid kl. 17 var der en sær trykket stemning i messen. Årsagen – dykkeren var druknet. Der var sket det at en slæbebåd var kommet inde fra Gøtebprg med fuld kraft, og at dens efter sug havde fået dykkeren til at falde ned fra stillingen hvorved luft tilførslen og telefonforbindelse til hjælpeskibet var blevet revet over.

 

Vi jokede senere, når vi var ude i dårligt vejr og tankene gav lyd gennem svanehalsene, at det var dykkeren der hev efter vejret.

 

Man havde åbenbart vidst at der var rigtigt dårligt vejr tværs over Atlanten, for alle gerder og preventere blev rigget af og stuvet af vejen.

 

Fik samtidig ordre på at ingen gik på fordækket alene. Det glemte vores tømrer Leif fra Nakskov, han gik ud for at pejle tankene, alt gik godt, indtil han skulle ind gennem jerndøren i midt skibsbygningen, da kom der en forkert sø som slog døren ind på hans ben, med det resultat at han ikke kunne rejse sig. Han lå og råbte om hjælp i sidegangen og vandet skyllede ind over ham. Det var et helt træf at en af maskinass. tilfældigt var oppe på sit kammer som hørte råb om hjælp. Leif blev anbragt på sygelugaret hvor der var 3 køjer. 1. styrmand fik trukket benet nogen lunde på plads og det blev lagt i skinner. Herefter blev vagten- i stedt for at være på broen. Skulle vi sidde vagt ved Leif og hjælpe ham når han skulle besørge eller vendes i køjen. Han var bedøvet med morfin for at holde smerterne ud. Her var så 2 voksne matroser de gik 8 – 12 vagt, en lørdag formiddag havde taget 1 flaske snaps med op og delt med Leif. Resultat de blev alle 3 godt berusede, de 2 havde så lagt sig til at sove i hver sin køje, Leif skulle besørge både det ene og det andet, gjorde det så i køjen. Ekstra arbejde til de 2 matroser, og som ekstra bonus fik de sækken når vi kom tilbage til Europa. Jeg behøver vel ikke sige at de var små, meget små resten af tiden ombord. En aften efter skafning, var min makker og jeg gået til køjs og var lige faldet i søvn da en kraftig sø fik skibet til at ryste så meget, at min makker blev smidt ud af køjen med madras og sengetøj og samtlige skumslukkere faldt af deres tilholdere og udløstes, med en forfærdelig stank til følge.

 

Efter at have krydset Dammen i noget af en brandstorm, med 2 sømil frem og 1 tilbage. Fik rimeligt vejr 2 døgn før vi skulle ankomme til Boston. Så der blev knoklet med at rigge alt til igen. Men natten før vi ankom, ramte atter en omgang dårligt vejr. Sne og is – hele skibet var pakket ind i 10 cm tyk is panser da kom i havn, ærgerligt at vi havde nået at få rigget alt til, for alt tovværk - master - spil ja alt is skulle fjernes før havnearbejderne gik i arbejde.

 

Leif blev indlagt på sygehus og senere fløjet hjem til Danmark.

 

Efter losningen i Boston og Portland Maine, gik turen tom til Florida for at laste bulk.

 

Nu var det jo sådan at skibet blev færdig bygget i vintermånederne, så 1. styrmand som havde gået som tilsynsførende, havde bedt dem på værftet om ikke at male mere end lige nok til at skibet så pænt ud. Så da vi var på vej syd over mod Florida arbejdede vi overtid med at male hele skibet – det gav godt i kassen - her var ingen smalle steder. Sove de kunne vi jo gøre når vi blev gammel

Lastede noget mærkelig sandagtigt bulk last til Bristol Kanalen 

Et par dage før vi kom til Barry Dock, stoppede 1.styrmanden mig en dag på dækket og sagde at når vi kom i land, så blev der rokeret lidt rundt på besætningen, De 2 matroser som havde fået sækken, skulle jo erstattes med nye folk. Dæksdrengen blev Ungmand – Ungmanden blev letmatros og jeg blev matros. Jeg måtte meddele ham at det havde jeg ikke sejltid nok til, (havde kun 3 mdr. som letmatros). Hans svar var at man vidste hvad man havde, man vidste ikke hvad man fik. Således blev det. Skulle fremover også være fast rorgænger – ikke kun havne rorgænger – det var faktisk fra vi fik lods, til vi igen afleverede ham i de respektive havne vi fremover anløb. Var godt tilfreds med denne ordning – det skal siges at så snart lodsen havde forladt skibet, blev autopiloten sat til og den kørte uafbrudt til vi igen skulle have lods uanset havblik eller stærk storm.

 

Efter Barry Dock og Cardiff, skulle lasterne rengøres. Det her fine sandagtige stof vi havde haft med, var jo så fin kornet, at meget af det var havnet i rendestenene, de var næsten fyldt helt op. Da det jo ikke gav 50% at rense rendesten, men kun kloakken. Sagde 1.styrmanden at alle havde været nede og rense kloakken, og hermed havde alle krav på 50%.

Husker ikke lige hvor det så gik hen derfra, men mener vi gik i ballast til Cuba for at laste malm pulver til Hamborg.

På Cuba lå vi i Baxacoa - sydøst kysten, lå for anker da der ikke var havn. Lå i et flod delta, så der blev pejlet rundt om skibet hver dag, da bund forholdene ændrede sig med skiftende tidevande.

Ved afsejlingen derfra var det da også med en grundstødning til følge. Men takket være kaptajn Jelsdals hurtighed med telegrafen og rormanøvre, klarede vi selv problemet som jo faktisk var lodsens skyld. Og pludselig kunne han ikke tale andet end spansk, havde ellers givet gode rors kommandoer på engelsk. Kurs Hamborg.

 Ankom Hamborg kort efter de havde haft den store stormflodskatastrofe i 1962. Havde nattevagten i al den tid vi skulle ligge i Hamborg. Mener at liggepladsen hed Kuhnhafe  - er ikke sikker – den lå ikke langt over for Landungsbrucken. Der lå en havneknejpe, hvor hele agter besætningen plus maskinassistenterne tilbragte meget af fritiden – et godt sted. Kunne vel have købt stedet for de penge der blev lagt der. Kvinder, ja de var der også i stort mål, det var jo rart at have nogen til at vaske tøj og rede køjen. Foran os lå en svensker med en finsk 3.mester, agten for lå et finsk skib. Vi havde vel ligget der 1 uge da vi skulle forhale over på Blohm & Voss værftet som lå lige over for Landungsbrucken.

 Den aften hvor vi var forhalet, var der et kæmpe slagsmål mellem folkene fra Gautatyr og finnerne. Værtsparret sørgede for danskerne kom ud på toilettet og så satte de deres hund til at passe på, indtil der var faldet ro over gemytterne. Senere ud på natten fandt man den 3.mester dræbt med knivstik ikke langt fra værtshuset.

 Man har vist aldrig fundet gerningsmanden.

 I gennem Kielerkanalen gik det videre til Gdansk og Gdynia i Polen for at laste kul til Irland. Atter gennem Kielerkanalen tilbage mod Nordsøen.

 Vi gik igennem om natten og i Kielerkanalen kommer der både lods og rorgænger, så der var frivagt. Men ud på natten blev vi alle en efter en kaldt op i kaptajnen salon, hvor tyske kriminalbetjente skulle afhøre os om mordet på den finske sømand. Må tilstå at jeg var lidt sur over at skulle stille til forhør, da man jo ud af skibets logbog kunne se, at jeg havde befundet mig ombord som nattevagt, og således ikke kunne bidrage med noget til sagens opklaring. nærmere betegnet

 

På et tidspunkt erfarede vi at efter Irland – skulle vi til Staterne (nærmere betegnet de amerikanske søer) efter stykgods til Brasilien. Da vi var usikre på os selv, med hensyn til at vores hyre ville blive formøblet, når vi kom til Brasilien. Valgte vi 3 af os at kronrage os, for på den måde – troede vi at, det ville begrænse vores lyst til at gå i land. Det viste sig dog at være uden virkning – tvært imod.

Sejlede vist nok i ballast til Canada. Første havn, Hamilton hvor vi skulle have opsat en lille mast med en bom paf bommen en ”hønsepind”,således vi kunne svinge en mand ind over kaj til at tage mod trosser, hvis det skulle blive nødvendigt når vi nu skulle igennem sluser. Der skulle også laves andre ordninger ombord netop fordi vi skulle gennem sluser.

I Hamilton kom der herboende danskere ombord, De inviterede os på tur.

På vej tilbage fra Niagara Falls, kørte vi ind til en dansk ejet kro ” Copenhagen Inn”, hvor vi fik rugbrød - sildemad og snaps. Det var jo et afbræk i sømands livet.

 

Når man skal gennem ”Welland Canals”, som sluserne hedder, fore gik det ved at, man bruger dæks spillene og wirer gennem et såkaldt ”St.Lawrence klyds”, på denne måde kan manøvre skibet hele tiden midt i slusen, da det går så stærkt med at fylde dokken op med vand.

 

Welland kanalen er 44 km lang - dybde på 9 m og en bredde på 33 m. Den forbinder  Lake  Ontario  (75 m.o.h.)  og  Lake  Erie ( 174 m.o.h.) sluserne udligner en vandstand på 183 m mellem søerne . Der er 8 sluser med en længde på 240 m og bredde på 24 m.

Fra kanal systemet kom vi ud i Lake Erie – forsatte gennem søen til Detroit, atter et smalt farvand til Port Huron, så ind i Lake Huron, om til Lake Michigan.

 

En ualmindelig smuk tur gennem sø landskabet – meget smuk.  Chicago var første havn hvor vi skulle have last ombord. Det meste af det bestod af tørmælkspulver og hirse, som var skænket af et kirkesamfund i staterne, der var selvfølgelig også andet, som er gledet af min hukommelse. Næste stop en lille by i Wisconsin som hed Kenosha. Havnen var ikke ret stor, vi lå med agterenden ind mod hovedgaden og Dannebrog vejende ind over vejen, smukt syn.

En eftermiddag var vi 3 gutter der var gået ind i en musikforretning, indehaveren kunne godt høre at vi ikke var fra byen, men mente han havde hørt sproget før. Vi sagde at vi var danskere: Oh yes- nu vidste han hvor han havde hørt sproget før. Fortalte at 25 miles uden for Kenosha, lå en dansk koloni som hed Racine. Vi havde også godt lagt mærke til at på pickupperne stod navne som – Hansen – Jensen – Andersen og andre, uden dog at tænke nærmere over det.

Da vi forlod musikforretningen og kom ud på gade, gik der et flot stykke kvinde menneske foran. Det skulle selvfølgelig kommenteres på sprogets værste gloser, efter at have hørt på os 3 gutter længe nok, vendte hun sig om og sagde på fejlfrit dansk: Vort modersmål er dejlig, det har så mildt en klang. Vi klappede, men det var i. Hun var amerikaner, men hendes bedsteforældre var danskere der var udvandret i trediverne.   Sådan kan man komme galt afsted – man lærer det vel engang.

 

Vil lige her indskyde, at min kones tante og onkel boede i Racine – men på det tidspunkt her vidste jeg det ikke.

 

Turen forsatte til Milwaukee – Bay City – Port Huron. Her i Port Huron måtte vi ligge ”underdrejet”, p.g.a. der var en såkaldt lakebåd der var sunket i den smalle passage, den var lastet med cement så det lidt til inden sejlrenden igen var farbar og vi kunne forsætte til Detroit, som var sidste havn inden vi igen skulle gennem sluser og ned ad  St.Lawrence floden ud i Atlanten.

Forsætter side 3.

Mig, Evald og Erik
Mig og Jumbo
På Søndagstur i Cork
Mig selv.
Bådsen Erik Krøger Nakskov.
På vej ind i Første Sluse i "Welland Canals"
Såkaldt Lakebåd.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 16:29

Hej Berill - google 000010026.jpg - 000010027.jpg - 000010028.jpg 000010029.jpg Der er billeder af Brattingsborg. Bygget 1896 - ophugget 1937. Hilsen KE

...
13.08 | 08:50

HELLO . MIN FARFAR SVEND MICHELSEN FRAN ODENSE VAR BRANDMAND PAA ET SKIB, BRATTINGSBORD I 1928 OF TOG AF BAADEN I PORTLAND . ER DER BILLEDE AF DEN BAAD ? TAK

...
01.08 | 08:51

Hey Olle- du skal blot google Elisabeth Boye så er der flere billedser af hende.

...
31.07 | 21:11

Vill järna ha ett bild av Elisabet Boje bygget på 50 talet ca 1000 tdw

...
Du kan lide denne side