Forsat Beretning fra side 1 og 2

Det blev Belem ikke langt fra amazondeltaet som første havn efter staterne. Rio de Janeiro hvor vi først lå på reden et par dage, og et par dage i havn 

Husker her at have været på en bar som hed ”Elevatorbar”, den lå på første sal og man skulle op med elevator, den eneste adgang, når man i dag tænker tilbage på den gyser jeg over hvad der kunne være sket hvis der udbrød brand.

Santos blev næste stop, 1 uge på yder reden, for derefter at sejle ind i selve Santos havn, hvor vi lå for anker midt i havnen. Nu skriver jeg et sted mellem 1 og 2 mdr. husker det ikke så nøje. Vi kunne ganske enkelt ikke komme af med vores last, så var der strejker, så var der uro i byen. Det forhindrede os dog ikke at sejle med færgebåden ind om aftenerne, for at gå på værtshus. Når man har ligget så længe i havn som vi gjorde, var vi blevet ret vel kendte i værtshuskvarteret Macuco. Husk på vi var 3 skaldede nordiske søfolk, på den tid var det ikke så tit man så skaldede folk på vores alder. På værtshusene kostede 1 flaske vodka 1200 cros. ca. 24 kr. en flaske cola 250 cros. ca. 5 kr. – så kan man selv regne ud hvad der blev drukket mest af. At man havde ladet sig kronrage, for med det ønske at der ville have været færre landgange, det gik lige modsat – alle ens opsparing røg på denne tur – afregningsbogen viste et stort 0 da vi forlod Santos.

Det var ikke lovligt at tage kvinder med ombord for havnepolitiet, men med lidt cruseiros som smøre middel så gik det, de små robåde som sejlede os ud til skibe skulle også have lidt, men det var dog trods alt billigere end hotel. Kvinderne var som sådan ikke prostituerede, men barpiger, d.v.s. de tjente deres penge ved at være selskabsdame for værtshusenes gæster. Hvad de lavede i deres fritid havde intet med værtshuset at gøre. Vi betalte heller ikke for deres ydelser med rede penge, men i naturalier såsom tøj – biografture – parfume eller smykker. Man kaldte det ” Sympatico”.

I Santos var der en dansk tatovør, ”Tatto Knud”. Vi var nogle stykker som skulle have en panter tatoveret på venstre skulder, det havde Alpo Gregersen, sådan en skulle vi andre også have.  Ind til Tatto Knud i en gevaldig brandert. Tatoveres sagde Knud – kom igen i morgen når i er blev ædru. Det blev for mit vedkommende aldrig til en tatovering

En af de sidste dage var vi nogle gutter der var taget i land for at handle, det var en fredag eftermiddag. Købte bl.a. de såkaldte sommerfuglebakker – d.v.s. en serveringsbakke hvori der indlagt sommerfuglevinger – meget flotte.

Vi tog en taxa tilbage til det sted hvor bådene sejlede os ud til skibet. Da vi steg ud af taxaen viste taxameteret 150 cros. Jeg betalte med 200 cros. Sagde at resten var drikkepenge, det var sgu ikke nok sagde chaufføren, han ville have mere. Vi gik ned for at vente på båd lejlighed – pludselig blev vi omringet af havnepoliti – toldere – militærpoliti, ja - hvem var der ikke. Resultatet en tur i spjældet indtil næste dag.

Vi kunne ikke forstå hvad vi havde gjort galt, for vi havde jo givet 50 cros. I drikkepenge. Forklaringen fik vi da vi kom ombord. Da vi startede i Brasilien gav vi 20 danske kr. for 1000 cros, men i den tid vi havde ligget der var cros. devalueret til 17 danske kr. for 1000 cros. Så taxaerne kunne ikke nå at omstille taxametret så hurtigt som cros. blev devalueret.

Buenos Aires var næste havn – Rio Grande do Sul – Porto Alegre – Sao Francisco do Sul for til sidst at ende i Santos igen.

                                                                                          

Efter det jeg husker ankommer vi til England – sydvestkysten et sted husker ikke hvor. Her mønstre flere af den gamle dæksbesætning af og der kommer mange nye kollegaer til.

På et tidspunkt er vi i Antwerpen, hvor den nye båds Leifs hustru kommer ombord, også Harry Jørgensens kone Åse er med ombord.

                                                                                              

Atter et hukommelses svigt, men på et tidspunkt er vi i Barcelona og her får vi at vide at vi skal til USA – Australien – Japan – USA - Europa, en tur der ca. vil vare 9 mdr. her vælger så båds Leif og Harry at afmønstre. Får 5 spanske matroser ombord, forhyret gennem ”Santa Maria forhyringskontor i Rotterdam”. Vi er nu

1 dansk dæksdreng – 1 dansk ungmand – 1 dansk letmatros, vi er 2 danske matroser og 1 dansk bådsmand + de 5 spanske matroser. Den nye båds bliver Frits Nielsen.

Det er både østkysten og vestkysten af Staterne vi skal laste stykgods i.

New York som den første by – gennem Panama Kanalen til Oakland.

Bunkrede olie i Colon Panama – gennem kanalen – som i sig selv er en oplevelse for livet. At blive trukket af nogle tog lignende vogne på hver side af skibet, ind i slusen op ad skråninger til næste sluse og så fremdeles til vi når op på Gatun søen og så igen sluserne ved Balboa. For at stikke tværs over Stillehavet til Australien.

Det brændstof vi havde bunkret i Colon, havde åbenbart ikke været raffineret ret godt. Det resulterede i at turboladerne stoppede til og vi kun kunne sejle for nedsat kraft. Var ca. 3 uger om at tilbage lægge turen Panama – Australien. Anløb som den første havn Brisbane, lå der kun 1 døgn. Der var stor aktivitet i maskinrummet for stempelsjov, ved ikke hvor mange fingre der blev klippet, når stemplerne skulle sættes på plads, men det var mange, alt for mange.

Mener at maskinchefen blev fyret p.g.a. at han ikke havde sørget for at få renset turboladerne, der lå nemlig værktøj i skorstenen til det samme. Melbourne var næste stop. Her havde vi nogle dejlige dage. Det var sådan at, man kunne ringe til hospitalet, hvis man havde fest ombord, så kom der sygeplejersker ombord - yes.

Foran os lå et engelsk skib og laste uldballer, dem var der gået ild i, så vi måtte forhale til en anden kaj af hensyn til sikkerheden. Under forhalingen blev vi påsejlet af  et andet skib, det var dog ikke værre end det kunne udbedres med en gang maling.

Adellaide – Fremantle - Perth og tilbage til Sidney for at losse det sidste stykgods.

I fremantle lå også den danske tanker Elisabeth Nielsen. En aften jeg var gået på værtshus, hvem mødte jeg der  - min gamle maskinchef Herman Hermansen, som jeg havde sejlet sammen med på Marius Nielsen. Der blev rigtigt talt gamle dage.

Til Cains for at laste skrot til Japan, lå der i 3 uger – dejlig by.  Man fra rådede os at bade i havet, men man kunne gå i det lokale svømmebad, hvilket vi da også benyttede os af i stor stil.

                                                    

Siden vi sejlede fra Barcelona gik jeg som dagmand, bådsen Frits og jeg havde fået den ordning med 1.styrman at, når vi lå i havn, så gik vi som handy mand, fra kl. 1700 til nattevagten tørnede til kl.1900. Vi skiftedes hver anden dag, i weekenden var det både lør-søndag fra 0700 til 1900. Det var noget der skæppede i kassen, da vi lå meget i havn på det tidspunkt.  I Townsville lastede vi jernbaneskinner til Formosa

Der var meget kryb i det skrot vi lastede, så som slanger og edderkopper.

1.mester havde fået fat i en død Taipan slange (den giftigste slange i Australien), den havde han fået kvejlet op og lagt oven på det skab hvor maskinfolkene havde deres maskinsko liggende. Da en af maskinass. som havde lidt tømmermænd, kom og ville tage sine sko, ja han blev faktisk ædru, så forskrækket blev han.

I Townsville, rømmede vores letmatros og en messedreng, dem så vi igen senere, de havde begge fået hyre på et svensk skib. De var på vej ud af havn, vi var på vej ind, de stod nok så frejdig og vinkede til os.

Kaohsiung – Formosa, her blev jernbaneskinnerne losset. Her blev der banket rust på skibsdækket af børn – ja i læser rigtigt -  børn – både piger og drenge, de sad og knakkede rust dagen lang.  Hele dækket så ud som var det et nyt dæk.

Kure – Japan for at losse skrotte. Vi lå for anker da der ikke var nogen rigtig havn.                                       

Vi lå på værft i Kure – fik nyt skorstenmærke da vi var blevet chartret af et Amerikansk rederi.

I ballast til Honolulu – Hawaii, lasted dåse frugt – videre til Vestkysten af Staterne.

Holdt jul og nytår i søen mellem Hawaii og Staterne. 

Oakland - San Diego efter mere stykgods, ned til Ensenada i Mexico for en kort bemærkning, så El Salvador. Lå først på reden ud for San Salvador.

Vi havde et par dage før fået tomatsuppe til middag, da jeg opdagede små udklækkede melorme i suppen. Hen til høkeren fik frisk frugt i stedet for.

Søndag aften hvor vi lå for anker ud for San Salvador, fik vi serveret bøfstroganof til aftensmad, jeg havde spist og var gået ned på mit kammer,da en af de spanske matroser bad mig gå med op i messen. Madskålen viste sig at være fyldt med udklækkede melorme. Jeg tog madskålen for at gå hen i kabyssen,men så at skipperen og hans kone gik oppe på promenadedækket. Gik der op og viste dem hvad der var blevet serveret. Skipperen ringede efter høkeren,som kom op og jamrede sig om, at melet på grund af varme havde melorme i blandt, så han vidte ikke hvad han skulle gøre. Skipperen bad ham om at smide alt melet overbord og købe noget nyt.

Samme aften da jeg kom op i messen,lå der brev til mig – det kunne jeg ikke forstå, for vi lå jo for anker, og der havde ikke været folk land.

Brevet indeholdt en lup, så jeg rigtigt kunne studere maden fremover, da vidste jeg godt hvor brevet kom fra.

San Salvador – Antwerpen – Rotterdam og Hamborg hvor jeg afmønstrede efter næsten 2 år. Det var vemodigt at skulle rejse fra mange gode kammerater og mange gode minder. Gautatyr var et dejligt og smukt skib – det og så det gode kammeratskab der var ombord, vil altid stå som noget af de bedste oplevelser jeg havde i min ungdom.  Afmønstrede d. 13-01-1964.  Der var en som ventede på mig derhjemme.

På et tidspunkt medens jeg gik og søgte ny hyre. Lå  M/T Charlotte Mærsk på værft i Svendborg,da der skulle mønstres nye folk til den, mente Carl Poulsen fra Sømændenes Forbund, at jeg kunne mønstre den som bådsmand. Måtte dog takke pænt nej til tilbudet, mente det var lige tidlig nok med så stor en post til, at jeg turde binde an med jobbet. 

Det blev i stedet for M/S Birgitte Cord, påmønstrede d.24-03-1964, som lå i Bremen. Olav Line havde købt skibet af Trønsberg Hvalkompagni i Norge. 24 marts 1964 var der snestorm over Danmark, med  bus i snestorm, jo tak det var en sær fornøjelse. Vi skulle mødes på banegården i Svendborg os fra Fyn, skulle samle op i Kolding – Haderslev og Åbenrå.

Meningen var så at vi skulle spise på det store hotel oppe på bakken i Kruså. Ankom der til midnat, fik kolde pølser og kolde øl. Kørte så til Bremen hvor vi ankom næste formiddag.  Det var en lørdag formiddag. Kamrerne vi skulle overtage lignede et bombet lokum. 1.styrmand sagde at vi fik 4 overtimer for selv at gøre kamrerne beboelige, ok det gjorde vi så.

Skibet var på 15.000 tons - 5 luger, under mellem dækket var lavet et arrangement så der kunne sænkes 2 ekstra dæk,meget sindrigt system men det fungerede godt nok, men det var nogle store og tunge blokke der skulle flyttes rundt på. Vi sejlede med folkevogne fra Bremen til forskellige havne i USA og det tog under 1 døgn at laste mellem 800 og 1.000 biler alt efter størelse. En rundrejse Bremen – USA – Bremen, tog ca 6 uger. På et tidspunkt blev jeg valgt til tillidsmand, af samtlige 15 mand på dækket.

Havde inviteret min kone ned til Bremen efter første tur. Skibet ankom Kristihimmelfartsdag tilbage til Bremen, det var helligdag i Tyskland og telegrafisten havde glemt at bestille valuta. Besætningen var rasende og ville ikke tørne til næste dag hvis ikke de fik nogle penge, ( husk på vi havde kun 1 dag i havn så skulle vi sejle igen).Blev som tillidsmand sendt op til skipperen med krav fra besætningen om penge. Han havde nogle irske pund som jeg kunne fordele blandt folkene.Det gik ok.

De eneste 2 fra dæksbesætningen der havde taget fri næste dag var Karl fra Thurø (hans kone var også kommet til Bremen) og jeg, det var min 21 års fødselsdag.      

                                                                             

Næste dag var ingen tørnet til, så da der kom proviant måtte Karl og jeg tørne til for at køre spil, en havde den store frækhed at stå oppe på båddækket med en flaske brændevin i hånden, og råbe ”har vi det ikke godt”. Manden blev senere forfremmet til bådsmand da Krølle afmønstrede, som belønning måske.

En eftermiddag midt ude i Atlanten, gav skibet signal med hornet. Ud på dækket for at se hvad der skete. Her midt i Atlanten, hvem krydsede vore kurs:  M i t   g a m l e  s k i b   GAUTATYR , den var på vej fra Durban i Sydafrika til New York. Hold op hvor det stak i hjertet.

New Orleans skulle vi til med biler, allerede da man havde Florida i sigte begyndte man at gøre losseklar, ca 2 døgn før vi ankom New Orleans, det kunne vi matroser ikke forstå skulle være nødvendigt, men det var bådsens ordre så parerer ordre. ( Bådsen havde tidligere sejlet i Mærsk med kineser besætning og troede vel også at vi var kinesere som bare gjorde hvad der blev sagt uden at tænke over tingene).

Der var mange små sælsomme episoder, så som at male skanseklædning hvidt samtidig med at malede dækket rødt, så man malede vådt i vådt.Eller som jeg der gik 8 – 12 vagt sammen med letmatros Gunnar fra Norge, kunne få besked på at banke rust - vaske det eller det eller noget helt tredje, alt sammen samtidig, forvirret, ja var man det ikke så blev man det.

Lossede kul i La Coruna – skulle forhale til anden kaj for at laste malm til Emden.

I Emden lossede vi bulken. Så der skulle knokles for skibet, skulle gøres lasteklar og der var ikke mange timers sejlads mellem Emden og Bremen. Vi arbejde 16 timer med 5 timers hvil så 16 timer igen. Skal siges at der også kom et riggergang fra land af for at hjælpe for ellers kunne vi ikke nå det.

Den nat vi ankom til Bremen ( jeg havde besluttet at afmønstre ) min afløser ”Perletand” var kommet hjemme fra. Han ville dog ikke tørne til næste dag før han havde fået en ordentlig køje at sove i. Jeg tilbød at han kunne få mit kammer for,  alt var pakket og der var gjort rent. Jeg ville så sove nede i et 2 mands kammer.

Næste norgen kl 0500, kom nattevagte ned og purrede mig ud,sagde jeg skulle tørne til. Jeg sagde til ham at jeg skulle afmønstre samme dag, så det skulle jeg ikke.

Kort efter kom 1. styrmand ned og spurgte om jeg ikke ville tørne til – nej sagde jeg – ja men om jeg ikke kendte reglerne for af og på mønstring – sagde jo det mente jeg da at jeg gjorde. Ja,han mente at kunne huske, at da vi mønstrede var det lørdag og, at vi ikke arbejdede denne dag. Herr 1 styrmand skal jeg virkelig pakke min køjesæk ud for at finde min overtidsseddel frem, fra pågældende dag - den vil kunne vise at jeg har 4 overtimer – er det måske ikke arbejde. Han gik uden et ord.

Kort skal det siges, at efter at have fået min afregning op ad formiddagen rejste jeg hjem.

Det var mit sidste skib. Og er glad for at forholdene var så elendige at det kvalte enhver lyst til at sejle. Godt for det.

Det var så slut på Knud Eriks Historie tak for beretningen.

Lille Norge, Ole dam, Jeg, Knud V. Larsen og Båds Frits Nielsen i Messen Juleaften
Kaj. Karl, vores gamle Ungmand og Juan juleaften i Motormændenes Messe
Proviantering i Cairnes
Frits Nielsen, Ole Dam, Jeg, Åse Harrys kone, og Harry Jørgensen fra Nyborg på Værtshus i Antwerpen.
Jeg, Frits Harry, Åse, Ole, Båds Leif og hans kone på værtshus i Antwerpen.
Mit Landgangspas i Japan
Mit Argentiner Pas.
M/S Birgitte Cord
På værtshus i Bremen det er min kone og jeg som sidder i midten og Bådsmanden Krølle fra Svendborg med en cigaret i munden.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

svend christensen | Svar 01.09.2016 00.42

hej igen knud ja jeg får lige nr af werner,så må vi lige havde en ordenlig snak om de gode gamle dage

Knud Erik Anderse 12.09.2016 11.26

Hej Svend. send en mail til mig - min mail er -- aknud@ymail.com .
Vi høres ved.

svend christensen | Svar 31.08.2016 19.36

hej knud vi var 3 fra nyborg mig maten og ove samt matros harry .men godt husket,cuba turen var en herlig tid.det var et herligt skib at værer på

Knud Erik Andersen 31.08.2016 21.59

forsat: han blev afhentet af Falck i Bremerhaven. Vi har meget at snakke om Svend - du kan få mit telefon nr. hos Werner Woer på kontoret.

Knud Erik Andersen 31.08.2016 21.54

Ja rigtig Ove - matrosen hed han ikke Jørgen og var lyshåret - mener det var ham som blev psykisk syg ombord - han arbejdede ikke på hele turen til Sydamerika .

svend christensen | Svar 31.08.2016 13.58

hej knud tak for god læsning.minderne kommer hurtig tilbage,når man læser din beretning om dit liv til søs. og særligt om hubro.som vi mønstre på samme I svend

Knud Erik Andersen 31.08.2016 17.15

Hej Svend . Du må være koksmaten fra Nyborg - som mønstrede sammen med Ole - husker jeg rigtig kom han fra Nyborg. Det er da rart at høre fra en gammel kending

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.10 | 14:27

Desværre døde min svoger i lørdags. Så jeg kan ikke vise ham billedet. Men tak for hjælpen. Hans navn var Carl Johan Wiltoft Sørensen, kaldet Calle

...
13.10 | 14:35

Da jeg skulle afmønstre nåede vi ik tidevandet så vi hang på grunden natten pver

...
13.10 | 14:34

Hej jeg har desværre ikke noget foto men jeg husker også at der var en høj meget tynd fyr der dannede par med en tynd lyshåret pige ombord

...
13.10 | 13:41

du kan finde billedt under skibs foto 2
har selv sejlet med Banana fra nybygning

...
Du kan lide denne side