"De skal aldrig blive glemt"

Mindeside For Krigs Sejlerne 1939 - 1945

På denne side vil vi hædre de gamle kollegaer, og Søfolk der sejlede under 2. verdenskrig. Både Hjemmesejlerne,  Udesejlerne, dem der mistede livet , og dem der overlevede.

De blev aldrig hædret af den danske stat, danmark var jo ikke i krig, men rundt om i danmark er der rejst mange mindesmærker om de brave søfolk, der gav deres liv for at vi kunde leve i et frit land.

Rejst af  foreninger og folk der føler en stor taknemmelighed for deres indsats.

Mange af os der begyndte at sejle efter krigen, har mødt mange af de søfolk, og vi har set hvordan de led af rædslerne de oplevede som krigs sejlere mange var nervesvækkede, og  fandt trøst i  alkohol andre fik først traumer efter de var blevet Pensionister, men ingen slap udskadte!  blev de hjulpet ud af deres problemer, nej de var overladt til at klare dem selv.

Som et lille plaster på såret opnåede en del at få en lille pension fra Frihedsfonden.

I øjeblikket er danmark i krig og vi læser dagligt om de store problemer vore soldater får når de vender hjem så set i lyset af det kan man forstå hvor meget de danske søfolk har lidt, for de fik ingen hjælp.

 

Disse mænd havde evnen til at kunne og viljen og modet til at handle vi skylder dem alt. Æret være deres Minde.

 

TIL REDAKTIONEN,FØLGEN BEDES OPTAGET:
 

 

 

 

 

 

DØDE DE FORGÆVES?

 

 

 

 

 

I mine yngre dage da Jeg sejlede på langfart, læste jeg bogen af kaptajn H.C.Røder ,, De Sejlede Bare ,, den omhandlede danske skibe, danske søfolks samt hvorledes søfolkenes familier blev behandlet af stat og kommuner mens søfolkene sejlede i allieret tjeneste under 2den verdenskrig - ved bogens slutning havde en anden sømand ombord der havde læst bogen, med blyant skrevet " De døde forgæves".

 

 

 

For de danske skibe og søfolk begyndte krigen allerede inden d. 9 April 1940 her var allerede 371 dansk søfolk omkommet fra 44 skibe der var blevet minesprængt eller torpederet på havene.

 

254 skibe med godt 6000 danske søfolk ombord befandt sig på verdenshavene eller i havne over hele kloden da Danmark blev occuperet, de blev efter krigen omtalt som udeflåden, nogle blev sat i arrest ombord i skibene i de havne de befandt sig i bla. i de franske havne og deres kolonier i Nordafrika.

 

I USA blev søfolkene  efter 9 April nærmest opfattet som en slags tyskere eller ihvertfald tyskervenlige, og derfor blev søfolkene tilbageholdt og skibene bevogtet i amerikanske havne.

 

De fleste rederier opfordrede skibene til at søge enten til allieret eller neutral havn, skibene i engelske havne blev overtaget af den engelske stat, men efter et kort stykke tid fik de besked på at blive ombord og kom til at sejle under engelsk flag indtil de endeligt ved D - dagen og invasionen ved Normandiet d. 6 Juni 1944 - hvor de dansk skibe fik  lov til at sætte Dannebrog i agterstavnen, dette skete i respekt for den indsats de danske søfolk havde gjort under allieret tjeneste - det var en stor dag og en anerkendelse selvom Danmark var besat og vel var først så småt var ved at få modstandsbevægelsen til at bekæmpe Nazityskland.

 

 

 

Ved invasionen var ca. 600 danske søfolk med. Mange af dem der især sejlede i de skibe Englænderne havde overtaget fra de danske rederier  efter besættelsen, så var det især i Newcastle søfolkene boede når de gik i land, her blev oprettet  afdelinger for medlemmer af Sømændenes og Søfyrbøderne forbund, der var  en forhyringsafdeling hvor søfolkene kunne få hyre efter de var afmønstrede eller var blevet reddet fra et skibsforlis og søgte hyre for at komme ud og sejle igen.

 

 

 

I Udeflåden under allieret tjeneste omkom 703 søfolk fra 224 skibe i allieret tjeneste, og det er den største gruppe danskere der satte livet på spil under 2den verdenskrig, samtidig var de med i krigen fra starten til den sluttede.

 

 For dem alle gjaldt det at man i 5 år overhovedet ikke så eller hørte fra deres familier, som måtte gå til kommunen for få hjælp eftersom deres fædrene del af familien ikke havde mulighed for at sende noget af hyren hjem, som man ellers gjorde under normale omstændigheder, med en såkaldt ,, trækseddel ,, hvor rederne efter aftale med den forhyrede sendte den største del af hyren til familierne derhjemme, dette var naturligvis ikke muligt under krigen

 

Kommunerne var så "flinke" - vel med baggrund i den daværende regerings tyskervenlige holdning - at de for at kunne eksistere og få betalt husleje og margarine på brødet, det skete ved at de pårørende fik lån af kommunen, som d vel skulle tibagebetales når krigen var ovre?

 

Der er eksempler på at andre danske statsborgere der blev soldater i allieret tjeneste og som  efter krigen kom til at betale skat af den hyre de havde fået som soldat i allieret tjeneste - længe leve bureakratiet.

 

 

 

Efter krigen og hjemkomsten til Danmark var der jo ikke noget der hed psygologhjælp eller den slags nymodne forsøg på at vise bare lidt forståelse for de problemer søfolkene havde været udsat for, søfolkene kom hjem og nogle fik hyre på færgerne andre tog igen ud at sejle på langfart.

 

Selvfølgelig var de hjemvendte søfolk og deres indsats respekteret blandt befolkningen, jeg husker fra min barndom  en film om søfolkene og deres vilkår, endda med selveste Poul Richard i hovedrollen som matros, den hed "Støt står den danske sømand" Poul Richard er med i utallige andre film der genudsendes, men denne film tilsyneladende totalt glemt?

 

 

 

Det var ikke alle søfolk der blev hyldet for deres indsats som gjorde at Danmark blev opfattet som en allieret ved Normandiet, godt 70 søfolk var af forskellige grunde strandet i Shanghai og ventede på at få en hyre, her var  der var et europæisk settlement, hvor europæere kunne bosætte sig i et ellers delvist lukket land for europæere og andre ikke kinesere.

 

Da japanerne i 1939 var i krig og var igang  med at erobre dele af Kina, blev sømændene enige om at indkalde til et møde og her vedtoges det at komme videre til Singapore  for at søge hyre i de allieredes skibe, dette blev dog forhindret  fordi den tyskervenlige danske generalkonsul ikke ville udlevere deres pas, dette medførte at søfolkene måtte leve på sultebidrag ikke bare til 1945, men måtte vente til 46 da der kom et britisk troppetransportskib til Shanghai og fik dem med mod Danmark.

 

7 af søfolkene døde med baggrund i kummerlige forhold, og da de kom til Danmark lagde de sag an mod generalkonsulen, der dog gik fri og fik sikkert metervis af kors med bånd og stjerner på for god tjeneste - søfolkene tog ud og sejle og sagen blev glemt.

 

 

 

I den såkaldte Hjemmeflåde, der bestod af skibe der sejlede eller lå i aksemagternes occuperede havne og farvande d. 9 April, fik under krigen sænket 364 skibe med 186 omkomne søfolk.

 

Nogle stillede sig selvfølgelig spørgsmålet, hvorfor tog de ud og sejle når det var så farligt.

 

Sagen var den enkle at hvis ikke man som sømand tog de hyrer der var, så blev man sendt på tvangsarbejde på Vestkysten hvor der skulle arbejdskraft til at lave bunkere og den slags mod en britisk invasion på stedet - så hellere ud og sejle end at arbejde for den tyske krigsmaskine ?

 

Hvor Udesejlerne blev bombet og torpederet at tyskerne eller japanerne, blev Hjemmesejlerne udsat for samme umenneskelige udfordringer, denne gang var det bare de allierede der foretog proceduren med torpedoer, bomber og miner.

 

De danske skibe skulle sejle således vores eksport af grise og andet til tyskerne blev holdt igang, danskerne fik til gengæld kul fra Tyskalnd, behovet  for det sidste var der - der var flere isvintre i krigsårene.

 

 

 

Efter 5 maj 1945 var krigen sluttet for de fleste, dog ikke for søfolkene der sejlede  i de ofte minefyldte farvande som nåede at koste yderligere 45 dansk skibe med 45 omkomne søfolk.

 

 

 

I SKAL ALDRIG BLIVE GLEMT lød det efter krigen og det blev da også til et Mindeanker ved Nyhavn, som Preben Møller Hansen gerne sagde på sin bramfri facon - Mindeankeret  var placeret imellem 2 pishuse i Nyhavn.

 

 

 

Jeg har netop læst at dronningen skal være med til en mindehøjtidelighed ved Normandiets kyst hvor der står en dansk statue af en dansk sømand, det er til minde om de 600 dansk søfolk der deltog i landgangen på kysten - og det er da pænt af hende - men hvad med de andre der mistede livet og dem der overlevede men deltog for at gøre Danmark fra et tyskervenligt land til et land som de allierede accepterede som berettigede partnere i krigen?

 

 

 

Jeg underkender ikke den indsats som de dansk frihedskæmpere gjorde under krigen, men Jeg synes at søfolkenes indsats er på vej i glemmeboogen når frihedskampen omtales i medierne.

 

Når de danske søfolk i dagens Danmark  er næsten glemte hænger det vel selvist sammen med at dansk søfolk er en uddøende race efter man for 25 år siden vedtog den såkaldte " Dansk Internationalt Skibsregister" (DIS)

 

hvor et flertal i Folketinget vedtog at gøre søfolk i dansk skibe skattefri - det betød at udlændinge i danske skibe også blev skattefrie og endnu billigere end de danske - derfor er det yderst småt med dansk søfolk i det hele i dagens Danmark.

 

Ialt døde 2208 dansk søfolk og fiskere før, under og efter den 2 .verdenskrig, belønningen derfor er at nu har billige skattefrie udenlandske søfolk overtaget hyrene i skibene - døde de forgæves er spørgmålet som læseren selv må besvare?

 

 

 

Vh Tommy Dinesen.

 

 

 

Forh, søfartspolitisk ordfører og medlem af Sømændenes Forbund siden 1954.

 

 

 

PS, der findes forskellige tal på omkomne under krigen, Jeg har valgt at tage tallene fra bogen "Søfolk og fiskere under 2.verdenskrig Mindebog hvor samtlige skibe er omtalt sammen med de søfolk der omkom.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beskrivelse
Matros Frede Alfred Hansen som modtog dette brev fra usa efter at havde reddet nogle allierede flyvere der var flygtet fra tysk fangeskab.
Leif Preben Skipper Sørensen og hans medaljer han modtog som tak for sin indsats som krigssejler 1939-45.
En fortegnelse over Leif P. S. Sørensen`s medaljer
Leif P.S.Sørensens Engelske papir han sejlede ud fra Newcastle.
Leif P.S.Sørensen
Leif P.S.Sørensen
Leif P,S.Sørensen
Leif P.S.Sørensen

Bøger om Krigssejlads.

Forfatteren Christian Tortzen Døde 87 år gammel Tirsdag 11-09-2012. Han var født i Svendborg 1925. Ære være hans minde

Christian Tortzen.

Søfolk og Skibe 1939-1945. Kæmpeværk på 4 bind.

Krigssejlerne Træk af dansk skibsfarts historie 1939-1945.

Kampen på Havet. 

Det er også Christian Tortzen der har skrevet Sømændenes 100 års Jubilæums skrift 1897-1997. > En sømand han må lide

Emil Petersen

Emil Petersen her fotograferet i New York 1942. Boede i Rudkøbing.

 

 

 

Emil Petersen sejlede i D.D.P.A. (senere dansk esso) da krigen brød ud senere i Standardoil`s Tankskibe under Panamaflag, hvor han blev torpederet med M/T Thalia og M/T Leda sejlede under hele krigen. Han har skrevet bogen > Mine oplevelser til søs <

Standard Oil`s Tankskib M/T THALIA som Emil Pedersen blev torpederet i af U-502 (jurgen von rosenstiel) den 23. Febr 1942 Thalia sank 80 sm fra Aruba. Besætning 41 mand 40 overlevede en mand omkom den danske fyrbøder Johannes Petersen. Skibet var på en rejse i ballast fra New York-Hampton Roads-Aruba.
Standard Oil`s Panama Tankskib M/T Leda som Emil Pedersen også blev torpederet i af U-160 (georg lassen) på en rejse fra Caripito-Trinidad-Guantanamo Bay-New York Last Fyringsolie Convoj Tag-18 i samme konvoj var det Danske skib Chr. Kampmann ( under canadisk flag) Hun blev også torpederet af U-160 hun havde en besætning på 27 mand 17 besætningsmedlemmer og 2 gunner omkom deraf var 8 Danskere. På M/T Leda overlevede alle på nær Kaptajnen som døde af sine kvæstelser efter de var blevet landsat. Kaptajnen Jens P. Michelsen var fra Nyborg han var også kaptajn på M/T Thalia da den blev torpederet. Emil Petersen blev meget forbrændt. Leda sank på lavt vand efter bugsering ca 30 sm. NV for Trinidad.

Evald Brinck

Evald Brinck.

 

Forfatter og Fhv Toldinspektør og Krigssejler Evald Brinck Forfatter til bogen

> De vil aldrig blive husket <

Evald Brinck deltog i anden angrebsbølge ved de Allieredes landgang på D.dagen den 4. juli 1944 hans skib sejlede tungt gods op på Sword-stranden, som var det sted, hvor britiske tropper blev sat i land.

På fotoet sidder Evald Brinck med med sit diplom og erindringsmedalje 

der har inskriptionen >in recognition of you duty< (som anerkendelse af den tjeneste)

 

M/S Boringia som Evald Brinck sejlede ud med fra Nakskov i 1939. Boringia blev torpederet og sænket den 8. okt 1942. 25 af besætningen omkom 21 besætningsmedlemmer og 4 gunnere. Deraf 15 Danske det Engelske skib S/S Clan Mactawish tog en del af de overlevende op men blev ca 1 time senere torpederet af samme u båd hvorved 3 danske overlevne fra Boringia omkom så ialt 18 dansker omkom. Evald Brinck var ikke ombord ved torpederingen.

Andre bøger om Krigssejlads

>Krigssejler 1939-45< (af Klaus Rydahl)

>Søfolk fra Dragør under 2. verdenskrig.< (af Svend Jans)

>Sejlads under krigen 1939-45.< (af Erik Rasmussen)

>Krigssejler< (af Henrik Bødker Knudsen)

>Krigsforlis fra krigen fortalt af danske søfolk.< (af Poul Overgaard Nielsen)

>Sømænd i Helvede.< (af Henrik Kruger)

>Den Danske Sømand< (en bog om søfolk under 1. og 2. verdenskrig der er desuden en liste om de søfolk der mistede livet under 1. og 2. verdenskrig samt de skibe de var med)

 

H.C.Røder

Kaptajn H.C.Rødder

Kaptajn H.C.Røder sejlede under hele 2. verdenskrig har skrevet flere bøger om Dansk skibsfart.

Dansk Skibsfarts renæssance. (en spændene bog om dansk skibsfart)

De sejlede bare (bog om krigssejlads)

 

M/S Tasmanien (rederiet orient) som kaptajn H.C.Rødder blev torpederet i af U-103 (gustav-adolf janssen) 31. Okt 1942. På en rejse fra Calcutta-Freetown-Glasgow.Last 8.500 tons fødevare 2000 tons råjern og 400 tons malm. Besætning 46 2 døde 44 overlevede de døde en Engelsk Gunner og en Dansk Maskinchef.
Mindeankeret i Nyhavn ( Copyright Benny Elbæk Dahl)

Danske søfolk mindet.

Monumentet over faldne søfolk fra danmark som blev rejst i 1984 udenfor Saint-Marie-du Mont.

Danske søfolk, der deltog som frivillige ved de allieredes invasion i Normandiet i 1944, blev mindet ved en højtidelighed nær de strande, hvor landgangen skete.I alt deltog 800 danske søfolk. En af dem var tilstede ved mindehøjtidligheden Hans Juelsdorf, som sejlede forsyninger ind om aftenen den 6. juni 1944.Han lagde en krans ved det monument, som blev rejst i 1984 udenfor Saint-Marie-du Mont. Juelsdorf sejlede 5 ture med DFDS skibet > Bryndhild < et af de henved 30 danske handelskibe, som bistod med transport af gods og soldater. Op mod 30 danske søfolk menes at havde mistet livet i forbindelse med invasionen. Foreningen De Allierede Danske Våbenfæller deltog med 135 medlemmer tidligere modstandsfolk, medlemmer af den danske brigade i Sverige og Søfolk, som var i allieret tjeneste. Monumentet er skabt af kunstneren Svend Lindhart og står ved vejen et par kilometer fra kysten. Det viser en Sømand, som læner sig fremad mod vinden med blikket ud over markerne.   (kilde morgenposten Fyens Stifttidende)

Den danske stat burde havde inviteret samtlige overlevende krigssejlere der sejlede forsyninger til Normandiet med ved denne højtidlighed gratis som en gestus for deres indsats.         

 

Edmund Petersen

Edmund Petersen

 

 

 

 

Gå ind på google og skriv > en danskers rejse under 2. verdenskrig < og hør Edmund fortælle om sine oplevelser som krigssejler.

Man kan også læse Edmund Petersens beretning i Bogen af Klaus Rydahl 

Krigssejler 1939-45.

Edmund Petersen lå også i Bari den 2. dec 1943 (under det frygtelige tyske angreb) med et Norsk skib M/S Hermelin han var da bare 16. år. Det tyske angreb blev kaldt det lille Pearl Harbor. M/S Hermelin slap uskadt fra bombardementet.

S/S Axel Carl helt nyt skib bygget i 1940. Det blev beslaglagt af russerne i Leningrad den 9. juli 1941. Efter Edmund og hans kammerater havde forladt skibet, blev det bombet og sænket af tyske fly den 18. august 1941.
S/S Inger Toft som Edmund blev torpederet med. Bygget i England 1920 til Svitlinien Sigvald Bergesen Stavanger døbt S/S Langfond. 1922 solgt til England. 1923 solgt til Belgien. 1925 solgt til England igen. 1936 solgt til Danmark til reder Jens Toft Kbh omdøbt til S/S Inger Toft Rederiet Jutlandia A/S. 1940 1. maj overtaget af Storbritanien og overført til Krigsministeriet Transport (MOWT). På en rejse fra Reykjavik med 885 tons sild og levertran i tønder i konvojen RU-156 til Lock Ewe-London blev hun torpederet af U-722 (ført af Hans Reimer) torpederet og sænket 3 mil 270 grader fra Neirst på Isle of Skye Nordvestkysten af England. Alle 30 besætningsmedlemmer overlevede kun skibskatten forsvandt. besætningen blev samlet op af HMS Grenadier og sat iland på Lock Ewe.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Henrik Holck Skov | Svar 16.12.2016 15.48

Hej
Jeg er ved at kortlægge Skibsfører Knud Arne Stahlfest Møllers liv.
1940 - 1942 var han i Newcastel og 1942 - 1945 i Britisk Marine
Har i nogle oplysninger?

Lis Gammelgaard | Svar 30.11.2016 23.45

Hej Werner du kan altid sende mig en mail på lisgammelgaard@live.dk eller ring 22146090. Mvh Lis

Lis Gammelgaard | Svar 30.11.2016 23.37

Hej Werner Vil rigtig gerne sende dig en kopi, er det i orden det bliver på et USB stik, har også en kopi af en bog for søfolk, som min mor har givet oplysning

werner woer | Svar 28.11.2016 18.38

Jeg kunne godt tænke mig en kopi, Werner Woer Bellisvænget 9 5800 Rosilde
Tlf. 28762082 wwoer@mail.tele.

Lis Gammelgaard | Svar 28.11.2016 13.47

Har kassettebånd om søfolk i Sovjet, det handler om søfolk fra M/M Axel Carl og deres ca 2 års fangeskab i Sovjet fra 1941 til 1943, hvor min far var med

Søren Henriksen | Svar 04.09.2015 22.39

Er de,R nogen som ved noget om Kresten Kromand Petersen fra Marstal boede i Rudkøbing. Kom til Danmark på det første skib efter krigen?

Werner Woer | Svar 14.06.2015 20.09

Mangler navn på din far ,skriv i gæstebogen så får vi også din mail adresse Werner /Formand
eller send en mil til mig wwoer@mail.tele.dk

Niels | Svar 14.06.2015 00.19

Min far fra Nordjylland sejlede under krigen og opholdt sig i en periode i Newcastle. Han døde i 2000. Hvor kan jeg finde oplysninger om ham, skibe, m.v.?

Jakob 06.03.2016 14.43

Hej Niels

Jeg skriver om de nordjyske krigssejlere under krigen. Hvis du har mere information om din far er jeg meget interesseret i at høre om det.

Mvh.Jakob

Ingrid | Svar 16.05.2015 07.54

Hullet I skibet var så stort som to UK røde dobbel dækker busser :( De blev trukket ind til South Bank .. det tog 6 mdr. De stadig væk havde jobs ombord.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 16:29

Hej Berill - google 000010026.jpg - 000010027.jpg - 000010028.jpg 000010029.jpg Der er billeder af Brattingsborg. Bygget 1896 - ophugget 1937. Hilsen KE

...
13.08 | 08:50

HELLO . MIN FARFAR SVEND MICHELSEN FRAN ODENSE VAR BRANDMAND PAA ET SKIB, BRATTINGSBORD I 1928 OF TOG AF BAADEN I PORTLAND . ER DER BILLEDE AF DEN BAAD ? TAK

...
01.08 | 08:51

Hey Olle- du skal blot google Elisabeth Boye så er der flere billedser af hende.

...
31.07 | 21:11

Vill järna ha ett bild av Elisabet Boje bygget på 50 talet ca 1000 tdw

...
Du kan lide denne side