De glemte Søfolk i Shanghai 1939-46

Tale holdt af Tommy Dinesen i vor frue kirke i Kalundborg d.4-5-13.

 

Det jeg vil tale om i aften på denne 4 Maj er mine oplevelser 1945, samt hvorledes jeg senere i livet fik mulighed for at hjælpe nogle af de der havde været berørte af krigen på den ene eller anden måde.

Under krigen boede jeg sammen med min mor i Fredericia og husker tydeligt aftenen d. 4-5 hvor vi var nogle børn der sad på en trappesten i Købmagergade og kunne høre patronerne fra tyskernes geværer ramme asfalten, tyskerne var indlogerede på det såkaldte Købestævne på volden. og her skød de ned igennem gaden som jo er lige i Fredericia der jo er gammel Garnisionsby. Om aftenen da nyheden om befrielsen endelig kom stimlede alle byens borgere ud og fejrede dagen. dagen efter stod frihedskæmperne vagt ved rådhuset med maskingeværer, min far havde også været ude og fejre befrielsen og på min fødselsdag d. 5 maj, her havde han samlet penge ind på sine stamværtshuse, og overrakte mig 70 kr. i fødseldagsgave-hvilket var ret mange penge som min mor blev meget glad for. Allerede som barn var jeg tit sammen med min fars sømandskolleger hermed også deres historier fra verdenshavene, og det var helt sikkert jeg skulle ud og sejle til de varme lande.

Min mor og jeg rejste senere til Korsør, hvor jeg som 15 årig kom på Sømandsskole i Svendborg og efter 3 måneder kom ud og sejle hvorved jeg naturligvis kom sammen med mange der havde sejlet under krigen, hvad man godt kunne mærke og jeg lyttede selvfølgelig ofte til deres historier, der var bla. en matros herfra Kalundborg der nåede at blive torpederet 2 gange på en dag, den slags sætter sit præg på folk.

Efter at havde sejlet 10 år på langfart startede jeg i JKL færgerne og kom ind i politik og blev valgt til folketinget hvor jeg bla. blev trafik og søfartspolitisk ordfører for SF. En dag først i halvfemserne fik jeg besøg af nogle ældre modstandsfolk der var medlemmer af DKP, de spurgte om ikke jeg kunne hjælpe nogle af mine gamle kolleger de såkaldte Shanghaisøfolk. Historien bag disse søfolk var, at de af forskellige grunde var uden hyre og i Shanghai var der en europæisk bydel med en dansk generalkonsul. Så derfor var de der mens de søgte en ny hyre. I 1939 var japanerne gået i land i Kina og der var krig i landet, da japanerne nærmede sig Shanghai, tog nogle af søfolkene initiativ til et møde som endte med at alle var parat til at rejse til Singapoore, der var en engelsk koloni på daværende tidspunkt- for at forsøge at komme ud og sejle i allieret skibe. 

Mødet var kommet generalkonsulen for øre og han nægtede at udleverer deres pas hvorved de ikke kunne rejse til Singapoore, generalkonsulen blev efter befrielsen anklaget for at være tyskvenlig hvilket var baggrunden for at han ikke ville udlevere passene. Dette medførte at de danske søfolk måtte leve som kulier og 12 af dem døde med baggrund i tuberkulose og underernæring, en af søfolkene havde været syg og bad om en recept fra generalkonsulen, der udskrev en recept på kalktabletter, den pågældene forfalskede recepten til noget andet hvorved generalkonsulen fik ham i kinesisk fængsel i 3 måneder.

Det var ikke sådan af de resterende Shanghaisøfolk blev sendt hjem til Danmark straks efter befrielsen, næh de måtte vente til der kom et engelsk troppetransportskib forbi og de kom hjem i 1946. Efter hjemkomsten til Danmark lagde de sag an mod generalkonsulen som de tabte, generalkonsulen blev vistnok senere hædret, mens søfolkene tog ud og sejle derfor blev der ikke mere ud af sagen.

De søfolk der havde sejlet i allieret tjeneste fik senere  forhøjet deres pensioner for deres indsatser under krigen der kostede godt 3000 søfolk livet i ude og hjemmeflåden. Modstandsfolkene spurgte om ikke jeg kunne gøre noget for Shanghaisøfolkene så de også fik forhøjede pension, det var såmænd ikke for pengenes skyld det var nok mere at blive respekteret af den danske stat som de i den grad følte sig svigtet af. jeg lavede et forslag om at Shanghaisøfolkene skulle ligestilles med andre søfolk der havde sejlet under krigen og et flertal bestående af de nuværende 3 regeringspartier bar forslaget igennem. Der havde været en del skriverier om sagen bla. havde POLITIKKEN en forsidehistorie om Shanghaisøfolkene hvilket jo hjalp.

Senere rundt 1992 var jeg taler på flere1.maj møder her på Sjælland , det sidste havde jeg i Fredericia hvor jeg traf flere af de lokale søfolk-bla. min far- de havde læst om Shanghaisøfolkene og deres sag nogle af dem havde sejlet i hjemmeflåden under krigen. Hjemmeflåden var de skibe der ved krigens udbud d 9 april lå i tyskbesatte havne, og disse søfolk sejlede med korn og grise osv til Tyskland og havde kul med til Danmark under krigen var der nogle ret barske isvintre. Hvis de ikke tog hyre når der var nogen ledige blev de truet med at blive sat på tvangsarbejde ovre ved vestkysten hvor tyskerne havde gang i bunkersbyggeriet hvis de allierede skulle gå i land her - det blev som bekendt Normandiet inden landgangen ved Normandiet havde de danske skibe der var i allieret tjeneste  sejlet under især det engelske flag, men med baggrund i de danske søfolks store indsats fik de lov til at sejle med Dansk flag i agterstavnen, det var en meget stor dag for de danske søfolk i allieret tjeneste.

Tilbage til mit møde med søfolkene i Fredericia. Nogle af dem der havde sejlet i hjemmeflåden var lige så dårlige helbredsmæssigt som de der sejlede i allieret tjeneste, forskellen var at de havde fået engelske bomber i hovedet og var blevet torpederet af engelske ubåde. Det kunne jeg godt se var rigtigt og på et møde med nogle tillidsfolk fra søfartsorganisationerne spurgte jeg om de kendte til nogle fonde eller lignende.

En af deltagerne kom efter mødet og fortalte mig der var noget der hed Søfolkenes Mindefond af 1945, men han vidste ikke noget om fonden iøvrigt. Jeg fandt så lovforslaget frem og kunne konstantere at der i 1945 var afsat 1 million kr. til søfolk og efterladte som man kunne søge midler fra, der var bare ingen der vidste noget om fonden og de muligheder der var. Formanden var en kontreadmiral og i lovforslaget stod der at 50 år efter krigen skulle de penge der ikke var brugt skulle tilbageføres til statskassen. Fonden var vokset eftersom der var løbet renter på milioner igennem 50 år.

Jeg husker ikke beløbet, men jeg fik forslag om ophævelse af Søfolkenes Mindefond vedtaget i folketinget og at pengene skulle udbetales til de personer der var omfattet af loven, samt at der blev annonceret i de større landsdækkende aviser efter de efterladte og at fondens midler ikke skulle tilbage til statskassen, men udbetales til dem det var meningen skulle havde dem.

Der blev udbetalt fra 3000 kr. til 5000 kr. skattefrit til de der havde ansøgt og jeg husker der kom breve fra mange der takkede mig for indsatsen, bla. et fra New Zealand, men der kom også et som jeg desværre ikke har gemt men jeg husker tydeligt teksten, der stod., Hvis du Tommy Dinesen tror du kan spidse mig af med skallede 5000 kr. for at havde levet sammen med den idiot i 30 år, så tager du fejl-jeg vil havde milioner".

Brevet viser klart at man som politiker ikke kan gøre alle tilfredse-forsat god 4 maj.

 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.06 | 13:09

dejligt at læse i havde en minderig tur,og og en oplevelse for livet.synd og skam for dem der ikke kom med.

...
09.06 | 13:11

Jeg søger et billede af m/s Vera af Holbæk ca fra 1884 blev ændret til Stf 29 ejer Karl Verner Jensen , tidligere ejer Carlsen Holbæk

...
05.06 | 22:03

Vækker minder Var ombord Basra i Songhla i 67 derefter Basra 👍👍👍

...
28.05 | 17:23

Tak for en god rejsebeskrivelse - kan forstå, at det var en oplevelse af de gode... kh Kent

...
Du kan lide denne side